Når blikket fra andre bliver for meget: At leve med social fobi

Annonce

At føle sig usikker i sociale sammenhænge er en del af livet. De fleste kender til nervøsiteten før en fremlæggelse, en jobsamtale eller et vigtigt møde. Men for mennesker med social fobi er det ikke bare en forbigående uro – det er en invaliderende angst, der præger hverdagen, beslutningerne og følelsen af frihed.

Social fobi – eller social angst – handler om en intens frygt for andres vurdering. Det kan være frygten for at rødme, sige noget dumt, ryste på hænderne, ikke kunne finde ordene eller bare være “for meget” eller “for lidt”. Tankerne kredser om, hvordan man bliver opfattet, og kroppen reagerer som om der er reel fare: hjertebanken, sved, kvalme, tunnelsyn, svimmelhed. Og mange ender med at trække sig fra de situationer, hvor angsten opstår.

Over tid kan det føre til isolation. Man siger nej til sociale arrangementer, undgår at tage ordet i grupper, undskylder sig fra møder eller undervisning, og nogle har svært ved at fastholde arbejde eller studier. Ikke fordi de ikke vil være med – men fordi angsten bliver styrende. Og det gør ondt. For længslen efter at høre til er der stadig.

Hos Mentalt Overskud møder vi mange, der kæmper med social fobi – og med skammen, der ofte følger med. Mange føler sig forkerte eller svage, fordi de “ikke bare kan tage sig sammen”. Men social angst handler ikke om viljestyrke. Det handler om et nervesystem, der er på overarbejde, og en selvopfattelse, der er blevet for hård.

Et psykologisk forløb med fokus på social fobi handler ikke kun om at blive bedre til at være social. Det handler om at forstå, hvordan angsten er opstået, hvad der vedligeholder den, og hvordan man gradvist kan begynde at genvinde sin handlefrihed. Vi arbejder med de automatiske tanker, undgåelsesstrategier og den indre kritiker, der ofte har fået frit spil i mange år.

For nogle giver det mening at arbejde med eksponering – at nærme sig de svære situationer i små, trygge skridt, hvor man ikke er alene. For andre er det vigtigt først at styrke selvforståelsen og selvomsorgen, så man ikke bare udsætter sig selv for angst, men samtidig bliver bedre til at rumme den.

Mange oplever, at det vigtigste ikke er at “slippe” af med angsten, men at få magten tilbage. At opdage, at man kan gøre noget, selvom det føles ubehageligt. Og at man ikke behøver være perfekt, fejlfri eller usynlig for at være god nok.

Social fobi er mere udbredt, end de fleste tror. Men den trives i stilhed. Jo mere man skjuler den, jo mere vokser den. Derfor er det første skridt ofte at turde sige det højt: “Jeg kæmper med angst, når jeg er sammen med andre.” Det kræver mod. Men det er også begyndelsen på noget nyt.

For det er muligt at lære at være i sociale rum uden at miste sig selv. At finde tryghed i kontakten – ikke fordi man er sikker, men fordi man er ærlig. Og det giver en frihed, som kan forandre livet.